fbpx

Arbejdet med næste års hold er godt i gang, og vi er glade for at kunne præsentere en ny spiller, nemlig AJAX nuværende højre back Martin Risom.

Martin er 25 år, og har fået sin håndboldopdragelse i Århus Håndbold, hvorefter turen er gået til forskellige jyske klubber. De sidste to sæsoner har Martin Risom spillet i AJAX, hvor han fra højre back i sidste sæson lavede 124 mål i 26 kampe og indtil videre 57 mål i 10 kampe i indeværende sæson.

Martin har i løbet af sin unge senior periode repræsenteret de danske ungdomslandshold og har spillet 50 ungdomslandskampe.

Martin Risom udtaler: ”Jeg synes TMS Ringsted A/S er det rigtige step op for mig. Jeg håber rigtig meget på, at TMS Ringsted A/S rykker op i Håndboldligaen, således jeg fra næste sæson kan prøve kræfter med den bedste række – TMS er det bedste hold, jeg har spillet mod i denne sæson. TMS Ringsted A/S er ligeledes af en sådan kvalitet, at jeg kan blive på Sjælland og ikke søge tilbage mod Jylland for at dyrke min sport på højeste niveau.”

Christian Dalmose udtaler: ”Martin Risom var helt klart vores 1. prioritet, da vi kiggede os rundt efter yderligere ressourcer på højre back. En god 2-vejs spiller med en god størrelse, god forsvarsspiller med stor fysik, stærk i 2. bølgen i kontraen, godt skud ind over midten, ligesom han angriber godt på ydersiden af backen. Jeg ser frem til at arbejde med Risom, få bygget endnu mere fysik på, og få ham op i et endnu højere tempo.”

TMS Ringsted og Martin Risom har indgået en 1-årige aftale, for lige at kigge hinanden an, samt om Risom og hans kæreste skal tage lidt flere sæsoner på Sjælland.

Vi er glade for i TMS Ringsted A/S, at kunne tiltrække endnu en stærk spiller til klubben. Det vidner om, at vi gør noget rigtigt.

TMS Ringsted

Data:
Højde 190 cm
Vægt 100 kg
Antal U-landskampe 50

Tidligere klubber
• Århus Håndbold Ungdom
• Skanderborg 2 sæsoner
• Lemvig 1 sæson
• Odder 1 sæson
• BSH 1 sæson
• AJAX 2 sæsoner

Billede: Formand Henrik Dudek og Martin Risom