fbpx

Håndboldselskabet TMS Ringsted søger en direktør til at videreudvikle og styrke den kommercielle udvikling, med fokus på eksisterende og nye sponsorer. Du får ansvaret for at fortsætte den igangværende udvikling i TMS Ringsted A/S og ikke mindst sikre økonomien og det organisatoriske set-up, der skal til for at vi fortsat kan spille med i en af verdens bedste håndbold ligaer.

Vi forventer at:

  • Du har et kommercielt mindset, erfaring med salg og er god til at skabe netværk og relationer
  • Du kan sælge vores brand til erhvervslivet både lokalt, i regionen og nationalt
  • Du sikrer at vores økonomiske ben i form af eksisterende og eventuelle nye datterselskaber bliver yderligere udviklet og kan derigennem gennemføre aktiviteter og events til glæde for alle i og omkring TMS Ringsted forretningen/klubben
  • Du kan lede og udvikle en organisation med en mindre administration (administration, kampafvikling, event, kommunikation, økonomi og salg), samt begå dig i en verden af fuldtidsansatte og frivillige
  • Du sikrer at det sportslige set-up bestående af trænere, ledere, sundhedsstab og spillere optimeres gennem samarbejde med klubbens cheftræner og holdet bag.
  • Du er robust, motiveret, selvdrevet og struktureret

Jobbet

Vi søger en person med interesse for håndbold på øverste hylde, der kan dokumentere resultater indenfor markedsføring, salg, ledelse og organisering.

Du skal i samarbejde med investorer, bestyrelse, klubben, de frivillige, sponsorer osv. – opbygge dit netværk ved at være opsøgende, samt sælge sponsorater og netværksydelser.

Du skal stå for den kommercielle og organisatoriske udvikling og fortsætte den positive fremdrift i et håndboldselskab med ambitioner.

I samarbejde med bestyrelsen skal du implementere, udvikle og fastholde selskabets strategiske prioriteter, der bl.a. består af et økonomisk fundament, samarbejdspartnere, organisering/effektivisering og udvikling/innovation.

I jobbet er du selskabets ansigt udadtil og stiller dig til rådighed overfor samarbejdspartnere, sponsorer og pressen i en stigende kommercialisering af en af verdens bedste håndbold ligaer.

Du bliver en del af en dynamisk organisation, hvor alle brænder for håndbold på topplan og forventer gode sportslige og økonomiske resultater.

Du vil referere til bestyrelsens formand og sparre med dygtige og engagerede bestyrelsesmedlemmer og kollegaer.

Din profil:

  • Du er kommercielt orienteret, elsker elitesport og ikke mindst klublivet omkring sporten.
  • Du har en passion for at skabe netværk – og anvender det aktivt.
  • Du har gode lederegenskaber og kan lede på alle niveauer i en organisation af både ansatte og frivillige.
  • Du er serviceminded, struktureret og vedholdende.
  • Du er handlingsorienteret, ser muligheder, og kan holde mange bolde i luften uden at miste overblikket.
  • Du er selvstændig, ansvarsbevidst, har en positiv indstilling og et godt humør.

Kvalifikationer:

  • Du har ledererfaring indenfor elitesportsverdenen
  • Du har eventuelt en uddannelse/erfaring indenfor markedsføring
  • Du har økonomisk forståelse, kan forhandle og stå på mål for et budget
  • Du er måske selv tidligere elitesportsudøver
  • Du er god til at kommunikere med mennesker på alle niveauer omkring dig
  • Du anvender IT-værktøjer, som en væsentlig del af dit arbejde
  • Du er god i tale og skrift, både på dansk og engelsk

Vi tilbyder:

  • Et job, hvor du kan bruge alt dit initiativ og drive
  • Et selvstændigt og udfordrende job i en organisation, der har brug for mere vækst.
  • Aflønning efter aftale.

Kan du se dig selv tage et stort ansvar i et spændende og ambitiøst håndboldselskab med stort eksternt fokus, så send os hurtigst muligt din skriftlige ansøgning.

Tiltrædelse snarest.

Ansøgning bedes sendt til bestyrelsesformand Jens Stuhr: stuhrjen@live.com

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Yderligere informationer om jobbet kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Jens Stuhr tlf. +45 40681786.

Om TMS Ringsted A/S

TMS Ringsted A/S er et håndboldselskab, der har til formål at give vores sponsorer, fans, frivillige og medlemmer positive oplevelser omkring ligahåndbolden i TMS Ringsted.

Vores fokusområder består af sikring af det økonomiske fundament, samarbejdspartnere, organisering/effektivisering, samt udvikling og innovation.

Selskabet består i dag af et førstehold for herrer, der spiller i den danske håndboldliga, der regnes for en af verdens bedste ligaer, et andethold i 2. division og et U19 hold i ligaen. Klubben og selskabet har et tæt samarbejde med foreningen i dagligdagen.

Vi er en del af toppen af dansk herrehåndbold, hvor holdet de sidste 20 år har spillet i hhv. ligaen og 1. Division, og vores hverdag er bygget op omkring et stærkt værdisæt.