fbpx

Siden Caroline Rasmussen forlod klubben, har TMS Ringsted ledt efter en erstatning på højrebacken. I denne sæson har holdet klaret sig med højrehåndede spillere, men fra næste sæson er det slut. Louisa Mittet skifter til TMS Ringsted fra Roskilde Håndbold.

Louisa har lavet 44 mål i 19 kampe for Roskilde og var det klare førstevalg til pladsen, så det er en ønskespiller, vi får ind i truppen. Louisa kender nogle af pigerne i truppen fra hendes tid i Rødovre Håndbold, hvor hun spillede sine ungdomsår.

Vi glæder os rigtig meget til at følge Louisa i den grønne trøje, og vi er sikre på, at hun bliver en endnu større profil, når hun kommer ind i vores gode træningsmiljø.

Louisa Mittet og TMS Ringsted har i første omgang lavet en 1-årig aftale der gælder til sommeren 2019.