TMS Ringsted og Nicklas Petersen stopper samarbejdet efter denne sæson. Nicklas har været i TMS Ringsted siden U16, så det er efterhånden blevet til nogle år, men efter denne sæson er det slut.
Først skal sæsonen dog gøres færdig, og her vil Nicklas gøre alt for, at det skal slutte med oprykning til Ligaen. Det ser godt ud lige nu, men der er langt vej hjem.
– Vi har været gode til at tage en kamp ad gangen, og det skal vi fortsætte med. Jeg er været rigtig glad for mine efterhånden mange år i TMS Ringsted, men nu er tiden kommet til at prøve noget andet, udtaler Nicklas Petersen.
Nicklas har været en god mand for TMS Ringsted i efterhånden mange sæsoner, og vi ønsker Nicklas alt mulig held og lykke med hans håndboldfremtid. Sæsonen er langt fra færdig, og vi siger pænt farvel til Nicklas – måske på gensyn – ifm. foreløbigt hans sidste kamp i den grønne trøje i denne omgang, når vi spiller den sidste kamp i sæsonen i april.