Med baggrund i vores statsministers udmelding i går aftes omkring alle de tiltag der gøres for at begrænse Corona smittefaren, gik der ikke lang tid, før der kom en officiel udmelding fra Dansk Håndbold Forbund og Divisionsforeningen om, at alle Elite (Liga og 1. div.) og bredde turneringer foreløbig er blevet aflyst i 14 dage. Vi bakker 100% op om denne beslutning, og vil på bedste vis følge de anvisninger, som er meldt ud.
Dette betyder på den korte og lange bane følgende for vores Herre 1. hold:
- Kampen i dag mod Roskilde Håndbold er aflyst og udsat
- VIP arrangement med streaming af kampen er aflyst
- Vi havde forberedt lidt festplaner, hvis det var lykkedes at få 1 point, disse er selvfølgelige aflyst. Vi takker de samarbejdspartnere, der stod klar
- Hjemmekampen lørdag den 28. marts mod Odense er aflyst og udsat
- Det planlagte sponsorcyklings arrangement før kampen mod Odense den 28. marts er aflyst og udsat. Salget er gået rigtig godt, og alle sponsorer vil få et tilsvarende arrangement på et senere tidspunkt
- Selskabets 3 øvrige hold – Herre 2 i 2. div. og U19 i hhv. Liga og 1. div. – har selvfølgelig også fået aflyst deres planlagte kampe
Det er en alvorlig situation, men vi bakker løsningen 100% op, selv om vi er tæt på målet omkring klubbens alt overskyggende mål ’’oprykning til Ligaen’’, men dette mål er nu udskudt på ubestemt tid.
Vi følger udviklingen tæt, og holder os opdateret på regeringens videre handlinger, ligesom vi følger Dansk Håndbold Forbund og Divisionsforeningens udmeldinger.
Vi vil holde jer tæt opdateret om udviklingen med nyhedsbreve og opdatering på hjemmesiden.
Har i spørgsmål er i velkommen til at kontakte undertegnet.
Venlig hilsen
Henrik Dudek
Formand
TMS Ringsted
Mobil 24284300