Det har sportsligt været en turbulent tid. Vi har været hårdt ramt af skader på vores profiler, det har man set i kampene, men også til træning, hvor man ikke kan opretholde samme kadence. Vi kender alle til Risoms skulderskade, så kom Horn, Klarskov, Nikolajsen og senest en storspillende Wosniak. Derfor har vi i ledelsen blevet nødt til at reagere, vi har taget det unge talent, den næsten to meter høje venstrehånd: Christian Nim ind i truppen, fra konkursboet i Ajax. Han fik en fin debut i sejren mod Grindsted, med det afgørende mål, og tre målgivende assist. Netop sidstnævnte egenskab, er han af vores træner blevet rekrutteret på, vi har en forventning om en bedre rytme i spillet med en venstrehånd mere på højre back. Vi skal have realistiske forventninger, det er ingen ny Risom, men en spiller, der løfter det samlede produkt, og et spændende potentiale, hvor han især fysisk skal forbedre sig. Samtid lysner det på skadesfronten, hvor vi har en forventning om mange af de nævnte, vil være klar i de kommende uger. Det giver en stærk tro på fremtiden. Vi har et meget ungt hold, med nogle få rutinerede. Der vil komme svipsere, og derfor er det endnu vigtigere vi står sammen som by og et flagskib på Midtsjælland, når modvinden er størst.
Kommercielt har vi stærkt momentum. Veteranprojektet gav masser af positiv omtale. Vi får også i Ringsted besøg af de tre statsministerkandidater, Pape var ude og besøge os i forbindelse med Lykkeliga. Ellemann kommer med Venstre på besøg, et kæmpe valgmøde, hvor jeg som Direktør kommer med et indlæg om vores klub TMS. Og senest har Mette Frederiksen meldt sin ankomst, hvor hun også vil besøge os i efterårsferien. Vi er interessante og det er vi stolte af, for der er så mange mennesker både ansatte og frivillige, der kæmper en hård omgang for ligaprojektet.
Økonomisk er vi godt med, det er blevet meget dyrere at lave et ligahold. Konkurrencen har aldrig været større og det ”våbenkapløb”, skal vi være med til, hvis vi skal opfylde vores ambitioner om at etablere os i ligaen. Her har vi brug for en bred støtte, ikke alene i Ringsted, men vi vil være hele Midtsjællands hold. Der skal en bredere opbakning til. Og vi vil vækste med flere nye ting på hylderne. Næste event bliver en super fed kamp i Odense den 30/11, hvor GOG spiller mod PSG, og vi spiser en lækker middag sammen inden i vores nye Cafe Royal. Og vores kommende assistenttræner Morten Olsen laver oplæg og nedtakt. Vi skal lære hinanden bedre og kende og med fælles oplevelser i bagagen, er muligheden for at netværke meget bedre til stede. Vi håber naturligvis på stor tilslutning. Det er alfa og omega, vi tager initiativer for at vækste præcis som vores nye Cafe Royal, hvor vores Køkkenchef Allan Jensen er blevet rost meget for sine lækre retter.
Jeg ved godt at 1. division ikke trækker på samme måde som Ligaen, men derfor har vi alligevel et ydmygt håb, om at se mange af jer i hallen for at skabe en fæstning i dktv arena. Det er en utilregnelig række i år, alle kan slå hinanden. Vi har brug for en hjemmebane, der slår fra sig, vi har brug for et samlet Midtsjælland på den lange bane, hvis ikke alt Liga håndbold på nær NH, skal nydes vest for Storebælt. Vi skal være med i øst.
God kamp
Ian Marko
Direktør i TMS Ringsted A/S