Den sidste skanse forlænger kontrakten med TMS Ringsted. ”K” eller Kamilla Davidsen, som hun rigtig hedder, har forlænget sin aftale. Den stærke målvogter og TMS Ringsted har nu papir på hinanden til og med sæsonen 2017/2018.
Kamilla kom til klubben sidste sæson, hvor hun var på vej tilbage fra en korsbåndskade, og efter en svær sæsonstart har hun virkelig ramt sit niveau. ”K” har virkelig været pointafgørende i flere kampe, både med høje redningsprocenter og hendes fremragende udkast til fløjene i kontrafasen.
Kamilla er ud over målvogter også holdets anfører. Dermed er hun et bindeled for os trænere til resten af spillertruppen, og Kamilla er altid opmærksom på om alle i truppen har det godt. En anden stor styrke hos ”K” er, at hun altid stiller utrolig store krav både til sig selv og folk omkring hende.
Vi er utrolig glade for at kunne forlænge samarbejdet med Kamilla, og tror hun kan lægge endnu flere lag på sit spil.