fbpx

Vi vidste inden kampen mod Vendsyssel, at det ville blive en svær kamp, da Morten Arvidsson virkelig har fået skub i det unge hold.

Men vi starter kampen som lyn og torden, og efter 2 ½ minut er vi foran 3-0 med tre mål af Trine Mortensen, og vi kommer også foran 10-5 efter en flot periode. Men allerede inden kampen havde vi snakket om, at kampen ville blive opdelt i perioder, og man både ville vinde og tabe dem i løbet af kampen. Vendsyssel slutter halvlegen bedst, men vi er stadig foran 12-11 ved pausen.

2. halvleg starter skidt, og vi er pludselig bagud 13-17 og tager timeout. Vi får aldrig rigtig kontakt igen og taber kampen klart 22-27. Vi må sige, at vi på flere parametre er for uskarpe og brænder for meget angrebsmæssigt, mens vi ikke er kloge nok defensivt og ikke får afslutningerne der hvor vi vil have dem.

Vi har nu lagt pres på os selv i forhold til både at nå toppen, og at holde top 6 placeringen.

Målscorere for TMS: Charlotte Bisser 7, Liza Olsen 4, Trine Mortensen og Caroline Rasmussen 3 hver, Ida Kingo 2, Natascha Wollesen, Camilla Højerup og Sofie Lang 1 hver.

Næste opgave er ”lokalopgøret” mod Virum SH som hører til i den nederste del af tabellen, så det er en kamp vi skal have 2 point ud af! Kampen er søndag kl.15:00 i Virum Hallerne.