fbpx

Det er ikke så tit, at vi har landsholdsspillere hos TMS Ringsted. Vi har dog, en glædelig nyhed omkring en udtagelse til landsholdet. TMS Ringsted stregspiller Andreas Magaard blev nemlig udtaget til U21-landsholdet, som har været samlet den 22. – 26. oktober 2018 i Skærbæk. Arrangementet i Skærbæk indeholder en masse træning og sammenhold for hele U21 bruttotruppen.

Andreas Magaard har et flot cv, når det kommer til U-landskampe. Andreas har bl.a. været en del af den U-19 landsholdstruppe, som var med til at vinde VM-bronze i Georgien. Selv glæder Andreas sig også over udtagelsen til U21-landsholdet, hvortil Andreas Magaard udtaler:

”Jeg er utrolig glad for udtagelsen til U21-landsholdet. Det er altid dejligt at få anerkendelse for det hårde arbejde, som der bliver lavet – både i hallen og i styrkerummet. Derudover er det nogle sjove dage, hvor man træner sammen med de største talenter i Danmark, og hvor vi hygger utrolig meget udenfor banen.”