fbpx

TMS Ringsted har indgået en samarbejdsaftale med Greve Håndbold. Vi er stolte over, at få en klub som Greve med i vores samarbejde, som tæller omkring 10-12 klubber på Midtsjælland udtaler A/S’ets formand Henrik Dudek. Greve Håndbold har omkring 300 medlemmer og er derfor en af de største klubber i vores netværk. Vi regner med at samle alle vores samarbejdsklubber til vores 1. hjemmekamp tirsdag den 8. september hjemme mod Sønderjyske, hvis Corona situationen tillader det, ellers bliver det senere. Vi har lagt ansvaret for samarbejdet med samarbejdsklubberne over til vores Talentchef Dennis Jensen, for at tilføre endnu flere ressourcer til glæde for Midtsjællands håndbold.

Greve Håndbolds formand Ronni Mark Nielsen udtaler: ”Vi er rigtig glade for, at vi har fået en samarbejdsaftale med TMS Ringsted. Det giver vores ledere, trænere og specielt vores spillere nogle muligheder for at få nogle oplevelser og træninger på højeste niveau. Vi glæder os.”

Missionen for TMS Ringsted er at være endnu tættere på håndboldklubber og ungdomsspillere på Midtsjælland. Vi vil være til stede i lokalområdet og bidrage positivt til, at håndboldklubberne kan udvikle sig – både økonomisk via arrangementer og sportsligt blandt andet ved at dele vores viden inden for håndboldtræning, coaching, skadesforebyggelse, fysisk træning, drift af en elitehåndboldklub etc.

Billede:

Formand Greve Håndbold Ronni Mark Nielsen

Formand TMS Ringsted A/S Henrik Dudek