fbpx

TMS Ringsted A/S forlænger 3 år med stortalentet Frederik Horn Jakobsen så han nu er i klubben indtil 30/6 2025.

Direktør Ian Marko Fog udtaler:

Frederik har været igennem en vild udvikling denne sæson, hvor han har udnyttet tilliden fra cheftræner Dalmose helt optimalt. Han er meget eksplosiv, og utrolig stærk i sit duel spil, trods sin unge alder laver han meget få tekniske fejl. Hvilket potentiale han besidder, så vi i den seneste store sejr mod Sønderjyske, hvor han med 7 mål på 7 forsøg og 5 assist, leverede en sublim indsats. Frederik er et godt eksempel på et stærkt talentarbejde i foreningen, der har været med til at udvikle ham og gøre ham klar til ligaen.

Det bliver et stort fokusområde i fremtiden, at vi selv kan være med til at skabe vores egne talenter. Han er naturligvis ikke flyvefærdig endnu, men vi er utrolig stolte over vi nu har sikret en lang aftale uden optioner på en mand, vi forventer går en stor fremtid i møde.

Spiller Frederik Horn Jakobsen udtaler:

Jeg har valgt at skrive under på en 3-årig kontrakt med TMS, da jeg føler det er det bedste sted for min håndboldudvikling, både på og uden for banen. Jeg har spillet i TMS siden jeg var U-12, på nær et enkelt år på efterskole (Gunslevholm), derfor var jeg ikke tvivl da klubben tilbød mig en kontrakt. Det er en klub der matcher mit ambitionsniveau, hvor der er mulighed for spilletid, ansvar og udvikling. Det sidste 1,5 år har jeg trænet med 1. Holdet, og er derfor blevet sluset ind i truppen i det rigtige tempo for mig, og nu er jeg klar til at tage den næste skridt som senior.

Talentchef Dennis Jensen:

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Frederik, da han var til prøvetræning hos os som U-12 spiller. Her spillede han i Dalby, og vi kunne godt se at der var bold i drengen. 
Herefter fik han nogle gode år i TMS Ungdom, hvor den manglende fysik nogle gange var en hindring. 
Et godt år på Gunslevholm idrætsefterskole, hvor Frederik var en del af et DM U-16 hold, gjorde godt på fysikken. 

Som 1.års U-19 spillede Frederik allerede den første kamp på 2.divisionsholdet, inden sæsonen blev afbrudt af Covid-19. 
Det gav muligheden for at træne lidt med ligaholdet, og siden derfra har Frederik ikke set sig tilbage. Gode præstationer på både U-19, 2.div og ligaholdet, har givet denne fortjente aftale, som er et skulderklap til både TMS-ungdom, TMS A/S, Gunslevholm idrætsefterskole og selvfølgelig først og fremmest Frederik!