TMS Ringsted forlænger aftalen med Joachim Møller Jakobsen med tre år, så han nu er i klubben indtil 30/6 2025
Joachim udtaler:
Jeg er utrolig glad for at være blevet enig med klubben om en længere aftale. Jeg ser TMS som en klub der allerede denne sæson har optimeret sig på mange punkter, og jeg er sikker på at der bliver lagt flere lag de kommende år. Samtidig er vi en trup som hver dag brænder for at skabe et etableret ligahold, og det glæder jeg mig til fortsat at være en del af. Træningskulturen og sammenholdet gør at det er fedt at kører til træning hver dag, hvor jeg føler at jeg stadig har plads til at udvikle mig som håndboldspiller.
Ian Marko Fog, Administrerende Direktør:
Vi er rigtig glade for Joachim har valgt at forlænge kontrakten med os. Han har udviklet sig utrolig flot under cheftræner Dalmose. Ikke mindst har en imponerende fysik med sine knap to meter og 115 kg, skåret i granit. Vi ser et stort potentiale i Joachim, der har internationale mål, og derved kan ende som professionel i udlandet. Han er en yderst vigtig faktor i forsvaret, hvor han er bevægelig og får udnyttet sin store fysik i taklingerne. Samtidig er han svær at komme rundt om i angrebet, og når han først får bolden, er han umulig at stoppe, Han skal selvfølgelig stadig lægge lag på sit spil, men han er ung, og har tiden foran sig. Han passer perfekt ind i vores ambitioner om at etablere os i ligaen.