Natascha Wollesen stopper i TMS Ringsted
maj 17, 2018 | Uncategorized
Selvom vi tidligere har meldt ud, at Natascha havde forlænget sin aftale med TMS Ringsted, stopper hun nu i klubben. Dette sker fuldstændig uden dramatik, da Natascha er kommet ind på uddannelse i Aalborg. Det har hele tiden været en del af aftalen, at hvis uddannelsesstedet var i Jylland, så ophævede vi kontrakten.
Det er selvfølgelig super ærgerligt, at vi mister en spiller, som har udviklet sig rigtig meget det sidste år, og som er en ægte TMS pige. Men samtidig ønsker vi mange gange held og lykke til Natascha i det jyske, og håber inderligt, at det er på gensyn frem for et farvel!
Vi er stadig pænt besat på bagpladserne, men selvfølgelig kigger vi os omkring efter en passende og kvalificeret erstatning.