fbpx

TMS Ringsted er enormt glade for at Katrine Thomsen har forlænget sin aftale med os.
På trods af sin relative unge alder har Katrine en stor rolle på vores damehold. Katrine har lært meget af sit samarbejde i det defensive af 2 gange Louise, nemlig Wendelbo og Hansen, og er nu ved selv at lægge lag på sit spil.

Katrine skal i gang med sin 3 sæson i TMS og vi har store forventninger til hende og håber at hun kan blive ved med at udvikle sit spil.

Cheftræner Thomas Brønd udtaler “Katrine er en central spiller på holdet og har en vigtig rolle i begge ender af banen. Jeg ved at vi kan blive ved med at udvikle Katrine og dermed udnytte hendes fine potentiale som hun helt sikkert har. Katrine er ung og skal stadig højne hendes niveau på nogle punkter, og hvis hun fortsætter med at gøre det i samme tempo som i de sidste to sæsoner, går hun en stor fremtid i møde.”

Katrine Thomsen udtaler “Jeg har valgt at fortsætte i Ringsted, da jeg trives rigtig godt på holdet og i klubben. Derudover synes jeg, at der er nogle gode sportslige rammer for os spillere, hvilket giver gode forudsætninger for at videreudvikle sig som spiller.”