Vi er rigtig glade for, at kunne præsentere Sylvie Gamys og Rie Haslund for den kommende sæson.
Sylvie skal i gang med hendes anden sæson i TMS Ringsted.
Sylvie er en utrolig spændende spiller, som hovedsageligt regerer på venstre fløj, men har igennem seneste sæson vist, at hun med hendes drive og sublime fodskifte også kan spille andre pladser.
Sylvie har et stort talent og vi er stolte over, at vi kan være med til at videreudvikle det store potentiale Sylvie indeholder.
Rie Haslund kom til TMS før denne sæson. Inden sæsonen var kommet rigitg i gang, blev Rie ramt af en skade i tommelfingeren og skaden krævede desværre en operation og en lang genoptræning.
Rie sad derfor ude i en lang periode, men trods skaden var hun ihærdig i træningslokalet og udover hendes positive tilgang, har Rie bidraget med rutine og erfaring til holdet.
Vi er rigtig glade for at Rie fortsætter hos os og vi er sikre på, at Rie i den kommende sæson, når hun forhåbentlig kan være med fra start, vil vise os alle, hvad hun også kan bidrage med på banen.
Sylvie udtaler om hendes forlængelse:
” jeg har valgt at forlænge med TMS, da jeg trives rigtig godt i klubben og har været enorm glad for, at være en del af holdet. Vi har et super godt træningsmiljø med dygtige mennesker omkring, hvor arbejdsmoralen er høj og alle har lyst til at bidrage både på og udenfor banen. Jeg ser derfor TMS, som det rigtige sted for mig, at udvikle mig yderligere som håndboldspiller”.
Rie udtaler:
”Jeg har valgt at forlænge med TMS Ringsted, da jeg synes det er et rart miljø at være i – der er et godt samarbejde med trænerteamet og spillertruppen. Jeg ser frem til 2021/22 sæsonen, hvor vi forhåbentlig kan ligge i toppen, der hvor det er sjovt, som vi har gjort i denne sæson”.