fbpx

En stemningsfyldt Royal Stage Arena i Hillerød lagde kulisse til slaget om Sjælland, mellem hjemmeholdet fra Nordsjælland Håndbold og TMS Ringsted.

Begge hold kommer stærkt og tempofyldt ud til halvlegen og vi halter lidt efter i starten, men får hurtigt fat og via et par klasseredninger fra Haagen, kommer TMS Ringsted på 7-5

Men så kommer der strømafbrydelse og Royal Stage Arena bliver komplet mørkelagt, hvilket betyder at kampen bliver afbrudt i 75 minutter og genoptages kl. 20:30, med et kvarter tilbage af 1. Halvleg

Umiddelbart kommer TMS Ringsted bedst ud efter strømafbrydelsen og via redninger fra Andreas Haagen og mål fra Benjamin Hallgren, Mark Nikolajsen, Hakan Sahin og Oliver Wosniak, får vi skabt lidt afstand til stillingen 12-7.

De sidste 5 minutter af halvlegen følges holdene lidt ad og Tobias Nielsen får scoret halvlegens sidste TMS-mål, så vi kan gå til pausen med en føring på 14-11.

TMS Ringsted kommer bedst ud til 2. Halvleg og får hurtigt skabt et forspring på 4 mål inden Nordsjælland Håndbold langsomt får kæmpet sig ind i kampen igen og midtvejs i 2. halvleg er kampen helt lige og endda med Nordsjælland Håndbold lidt i teten.

Begge hold spiller størstedelen af 2. halvleg 7 mod 6 og det bølger lidt frem og tilbage og med 11 minutter igen tager TMS igen føringen og bringer sig foran 24-23 ved Christoffer Dreyer

Slutningen af kampen er højintens og kampen er helt lige og ved 31-31 med 13 sekunder igen glider Benjamin Hallgren igennem på højre back, men desværre hiver Magnus Petersen en feberredning ud af ærmet og Nordsjælland tager Timeout med 10 sekunder igen og med 4 sekunder igen får Tobias Lantz blokeret Mathias Campbells skud og redder det ene point til TMS.

En helt igennem lige kamp og i princippet vel egentlig et fair resultat, selvom vi stod med chancen for at afgøre kampen til sidst

En stor tak skal lyde til alle de TMS-tilskuere og ikke mindst ungdomsafdelingen, som tog turen til Hillerød i bus

Målscorere: Christoffer Dreyer 7, Tobias Nielsen 6, Mark Nikolajsen 5, Hakan Sahin 3, Oliver Wosniak 3, Benjamin Hallgren 3, Victor Wolf 2, Nicolai Colunga 1, Anders Agger 1,