fbpx

En kamp på udebane i Kolding er normalt ikke noget man kan forvente at få point med hjem fra og specielt ikke efter Koldings flotte start i Herreligaen, med sejre over Nordsjælland Håndbold og Ribe/Esbjerg.

Kampens indledning bølgede lidt frem og tilbage, men hele tiden med Kolding et skridt foran og stillinger som 7-4, 9-6 og 11-7 vidner meget godt om kampbilledet, hvor TMS Ringsted hele tiden jagtede at komme på omgangshøjde.

Men hver gang der var udsigt til at vi kunne komme helt tæt på, sneg der sig personlige fejl ind og Kolding fik igen lidt hul.

Men mod 1. halvlegs slutning fik vi det momentum vi havde jagtet hele halvlegen og fik reduceret til pausestillingen 13-11

Man sad med fornemmelsen af at der skulle ikke meget til, før vi kom helt på omgangshøjde.

Kampbilledet i 2. Halvleg lignede til forveksling de første 30 minutter og med 10 minutter igen var Kolding foran 28-25.

Men ligesom kampen i sidste sæson fik vi ædt os ind i kampen slutning og med 3 minutter igen banker Oliver Wosniak bolden i kassen til en 29-27 føring til TMS Ringsted.

De sidste par minutter er højintense og ved stillingen 30-31 til os, får Kolding tilkendt et yderst tvivlsomt straffekast og får udlignet til 31-31, selvom Andreas Haagen i målet har begge hænder på.

Vi tager Timeout med 18 sekunder igen og får sat Benjamin Hallgren op til en afslutning 4 sekunder før tid, som vi desværre brænder.

Alt i alt står man tilbage med en lidt blandet fornemmelse, da vi i kampens slutning har indtil flere muligheder for at afgøre kampen.

Men vi tager et skud selvtillid med ind til kampen på tirsdag i Poul Christensen Arena mod Sønderjyske Herrehåndbold

Nu er vi på tavlen og væk fra sidstepladsen og hvis vi fortsætter den opadgående formkurve, kan der meget vel ligge 2 point og vente på tirsdag.

Kampens målscorere:

Tobias Nielsen 10, Oliver Wosniak 8, Tobias Tombak 3, Mark Nikolajsen 3, Christoffer Dreyer 2, Anders Agger 2, Victor Wolf 2, Joachim Møller 1

Andreas Haagen 27,3%

Malte Eichhorst 50%