fbpx

Nye og spændende navne har fundet vej til dette års udgave af udviklingstruppen på herresiden

Udviklingstrupperne er resultatet af Dansk Håndbold og Team Danmarks udviklingsstrategi, som siden 2018 har fokuseret på at identificere fremtidens A-landsholdsspillere ved at koncentrere udviklingsmidlerne til en begrænset gruppe spillere.
Hos mændene er det M21-landstræner Ulrik Kirkely, som har ansvaret for udviklingstruppen. Her bliver der sagt farvel til Mads Lenbroch, Mads Hoxer, Emil Madsen og Oskar Vind. De tre sidstnævnte er rykket op i A-truppen.

– Vi er fra gruppen omkring udviklingstruppen altid glade for at se den udvikling, de unge spillere går igennem. Det gælder både i deres klubber, men også via hjælpen fra vores system i Dansk Håndbold. Denne gang er det Mads Hoxer, Emil Madsen og Oskar Vind, der har taget nogle store skridt i deres unge karrierer de seneste sæsoner og derfor nu er en fast del af A-landsholdets bruttotrup, siger Ulrik Kirkely og tilføjer:

– Fløjspilleren Tobias Nielsen og stregspilleren Morten Kaalund bliver de nye ansigter, som vi glæder os til at hjælpe og rådgive sammen med de eksterne eksperter fra Team Danmark. Begge er spillere, vi har holdt godt øje med de seneste sæsoner, hvor de har vist, at de besidder en spændende fremtid, forklarer Ulrik Kirkely.

Udviklingstruppen, mænd
Tobias Nielsen, TMS Ringsted
Morten Kaalund, Skanderborg AGF
Mikkel Løvkvist, BSH
Joachim Lyng Als, GOG
Magnus Haubro, Skanderborg AGF
Thor Christensen, Skanderborg AGF