Den sportslige ledelse i TMS Ringsted har arbejdet på de indre linjer de sidste par måneder, hvor vi er glade for at kunne meddele en række genforhandlinger er på plads. Desværre er vi også nødt til at sige farvel til et par stykker.
Benjamin Pedersen har der været skrevet meget om. Benjamin har udnyttet en opsigelsesklausul i sin aftale, og forlader os efter denne sæson. Vi kan se tilbage på en 3-årig periode, hvor Benjamin ankom til TMS Ringsted, som et forholdsvist ubeskrevet blad, og ikke helt i 1. div. og liga form. Benjamin har i perioden udviklet sig til en klasse 2-vejsspiller i 3’er forsvaret og på stregen. Vi ønsker Benjamin alt muligt held og lykke med fremtiden – Men nu skal arbejdet i første omgang gøres færdigt, og TMS Ringsteds plads i ligaen skal sikres.
Anders Møller en af TMS Ringsteds egne spillere, som har været med hele vejen fra U8 til Liga spiller (et enkelt år i GOG som U16), har valgt at udleve sin ambition om, at tage et semester i sin datalogi uddannelse i udlandet formentlig i Japan. Det betyder, at en fast mand på højre fløj de sidste 6-7 sæsoner, tager en pause på en sæson. Forhåbentligt bliver det kun en sæson, og vi håber at se Anders i den grønne trøje igen til sæsonen 20-21.
Mads Dudek på venstre fløj har genforhandlet sin aftale i 2 sæsoner mere. Det betyder, at han tager hul på sin 6 og 7 sæson som 1. holds spiller i TMS Ringsted. Mads er igen en af vores egne, som har taget hele vejen fra U18 til liga.
Frederik Andersson færdiggør sin økonomiuddannelse til sommer og har i første omgang valgt at genforhandle sin aftale i 1 år. Det betyder, at næste års keeperpar igen består af Mikkel Tønners og Frederik Andersson.
Sebastian Thor har genforhandlet sin aftale i 2 år. Vi er glade for Thor tager endnu en tørn i TMS Ringsted, hvilket betyder, at han tager hul på sin 5. og 6. sæson. Thor, hans kæreste og nybagte barn, har ligeledes valgt i hele perioden at bosætte sig i Ringsted, hvilket efterhånden gør ham til en af vores helt egne.
Michael Riis ”årets TMS Ringsted julegave”. Michael og TMS Ringsted er efter gode og lange forhandlinger blevet enig om en 1-årig aftale. Vi er i TMS Ringsted rigtig glade for, at vi fandt en løsning, ligesom Riis er det samme. Michael Riis har hele tiden ønsket og håbet på det kunne lade sig gøre. Hvis Riis kan holde til strabadserne og levere på samme høje niveau som nu, har vi aftalt at tage en sæson ad gangen.
Med ovennævnte genforhandlinger og nuværende spillere vi allerede har på plads, er vi godt med i forberedelserne til den kommende sæson. På nuværende tidspunkt er vi på udkig efter en stregspiller og en, måske to bagspillere, for at gøre truppen komplet til den kommende sæson.
I nuværende spillere på kontrakt håber vi meget på, at Oliver Klarskov er en af dem. Vi følger tæt Oliver i hans vej på at komme tilbage til håndboldbanen efter hans hovedskade og medfølgende hjernerystelse. Det går fremad, men vi skal ikke regne med ham før til optakten til den kommende sæson.
God jul
TMS Ringsted