Sofie Juhl Sørensen har siden sommeren 2016 dannet målmandsduo med Kamilla Davidsen i målet for TMS Ringsted. Desværre kan studierne og det civile arbejde ikke længere hænge sammen med håndbold på Midtsjælland. Sofie flyttede i sommer fra Slagelse til København, og dette sammenlagt med både studie og arbejde har gjort det umuligt for ”Juhler” at fortsætte med håndbold.
Vi ønsker Sofie alt det bedste, og håber hun får stor succes med både studie, job og håndbold, hvis der skulle blive tid til det igen.
Vi i TMS Ringsted arbejder på en løsning og satser på at kunne melde noget ud snarest. Indtil videre har Christina Gregersen fra hold 2, sagt ja til at hjælpe. Christina har et hav af 1. divisionskampe, så hun vil være en god sparring til Kamilla i målet.