Den sidste hjemmekamp i grundspillet skulle afvikles tirsdag aften, hvor det gjaldt et stærkt SAH-mandskab. Men efter en kamp fuld af fight var det os, der endte som sejrherrer.
I de første minutter af kampen kæmpede vi med at komme forbi gæsternes solide forsvar og ind til mål. Og efter knap 6 minutters spil måtte Joachim Møller tage imod en udvisning for en for voldsom tackling. De næste 2 minutter krævede derfor ekstra meget af os. En undertalsperiode vi slap igennem 0-1.
Benjamin Hallgren havde fået en god start på kampen og inkasseret sit 4 mål til stillingen var 4-4.
Men det var et tydeligt velspillende hold, der var kommet på besøg i Poul Christensen Arena denne aften. Angrebene var sat præcist op, og timingen sad er. Derfor kunne gæsterne også gøre det til 4-7 efter godt 11 minutters spil.
Et mere offensivt forsvar skulle derfor forsøge at slå rytmen uden af SAH´s angrebsspil. Og selvom det havde den ønskede effekt, var det i vores angrebsspil, der var mangler. Fejlene sneg sig ind igen, og det udnyttede SAH. Derfor tog vi vores første timeout.
Mens redningerne udeblev i begge ender, blev gæsternes forspring hentet, og de efterfølgende 4 minutter skiftes holdene om at sætte mål ind.
Endnu en udvisning til Joachim Møller tvang os til at gå væk fra det offensive forsvarsspil. Men heller ikke i overtalsspillet kunne gæsterne ryste os af dem, og både Benjamin Hallgren og Frederik Horn satte boldene ind bag Skanderborgs målmand.
Med 20 sekunder tilbage af første halvleg gjorde gæsterne brug af deres første timeout. Et frikast med 3 sekunder tilbage endte dog ikke ud i noget, og holdene gik til pause ved stillingen 17-17.
Der skulle ikke gå meget mere end 1 minut fra anden halvlegs start, før SAH måtte spille 2 minutter i undertal, efter en afslutning ramte Andreas Haagen i hovedet. Men selv med en udfordrende start kom gæsterne godt fra det og skaffede sig en 2-målsføring.
Det arbejdede Benjamin Hallgren dog ihærdigt for at gøre noget ved, og 40 minutter inde i kampen kunne han sætte sit tiende mål ind. Og med yderligere to mål sat ind af Tobias Nielsen var der udlignet.
På trods af stor uenighed med dommerparret, måtte vi igen spille i undertal, da Christoffer Dreyer fik tildelt en 2 minutters udvisning.
I den anden ende fik gæsterne ligeledes en udvisning, og godt 40 sekunder efter endnu en. En – på mange måder – kaotisk periode endte ud i et straffekast til os, som gav mål, og en kasse mere i tomt på, som gjorde stillingen til 27-26.
Det fik gæsterne til at gøre brug af en timeout.
Endnu en udvisning faldt, og Anders Agger måtte ud at sidde.
Der var skruet helt op for intensiteten i hallen, og det lagde et hårdt tryk på gæsterne, der fik sendt en presset afslutning afsted, som Malte Eichhorst tog.
SAH fik dog udlignet igen til stillingen 28-28 med 6 minutter igen.
Både på banen og uden for banen var niveauet på sit højeste, og en scoring af Tobias Tombak efterfulgt af en redning af Malte Eichhorst satte os i en favorabel situation med kun 40 sekunder tilbage.
Vi formåede dog ikke at lukke kampen, og SAH kunne nu sikre sig 1 point, hvis de med 18 sekunder igen kunne sætte et mål ind.
Med 6 sekunder tilbage blev Joachim Møller sendt ud i hans 3 udvisning, som blev til et rødt kort. Men SAH nåede ikke at sætte det endelige mål ind, og vi sikrede os de 2 point med slutstillingen 31-30.
Sidste kamp i grundspillet bliver spillet lørdag klokken 16:00, når vi gæster TTH Holstebro.
Målscorere: Benjamin Hallgren 11, Tobias Tombak 6, Tobias Nielsen 5, Christoffer Dreyer 3, Axel Andersson 2, Anders Agger 2, Frederik Horn 1, Joachim Møller 1.
Andreas Haagen 26,7%
Malte Eichhorst 33,3%