TMS-Otterup HK 26-23 (10-13)
Første turneringskamp hjemme i Dansk Kabel TV Arena imod Otterup blev en meget spændene oplevelse, og lad os være ærlige at sige, det holdte hårdt men endte heldigvis med 2 point på kontoen. Otterup, som er oprykkere fra 2.division, gjorde det meget svært for os. Det at være et oprykkerhold er altid svært, men i starten af turneringen kommer et oprykkerhold for det meste altid som lyn og torden. Og det må man sige Otterup gjorde, de spillede en rigtig fin kamp. Det var heldigvis ikke nok. Selvom vi periodevis i kampen havde store problemer, viste vi i sidste ende, hvordan man arbejder en sejr hjem på en dag, hvor tingene ikke fungere. For at holde fast i de ting der ikke fungerede, havde vi svært ved at gøre hinanden gode i angrebsspillet. Vores bagspillere havde ikke en god dag, hvor det dog skal det siges, at Nikolaj Værnskjold spillede en fin kamp. Men vi ved, at der er meget mere i bagkæden, end det der blev vist på dagen. Forsvaret stod rigtig godt, og vi fik rettet de ting til, der skulle rettes til undervejs. Otterup lavede rigtig mange kontramål, men havde store problemer med at lave mål i stationær spil. Frederik Andersson stod en rigtig god kamp for os.
Som sagt første kamp i turneringen, som var en meget blandet oplevelse, men endte godt. Sommerrusten og åbningsnerver skulle lige spilles væk, og det må vi så håbe de er nu. For i næste uge venter der os en rigtig svær udekamp i Odder. Så der venter os en uge, hvor vi skal have forberedt os på næste opgave, og få rettet op på de ting der ikke fungerede.
Tak for støtten i Dansk Kabel TV Arena og skønt med en åbningssejr.
Stillingen undervejs. 2-4, 4-8, 5-12, 7-13, 10-13, 15-15, 16-20, 22-22, 26-23.
Målscore i kampen for TMS. Mike Haack 7, Mads Dudek 5, Lasse Sinding og Martin Vilstrup 4, Nikolaj Værnskjold 3, Alexander Hansen 2, Sebastian Thor 1.
Næste kamp er søndag d. 13/9 ude mod Odder.