fbpx

Lad det være sagt med det samme, jeg stod som træner tilbage med en altoverskyggende følelse da slutsignalet lød i Arena Aabenraa i søndags.

Stolthed over at træne en fantastisk gruppe piger, som trodsede rigtig meget modgang, på den sværeste udebane i 1.division i øjeblikket. De seneste to kampe havde Sønderjyske spillet uafgjort med topholdet Horsens og splitter Hadsten ad med 30-15 efter 8-0 undervejs.

Vi vidste at SønderjyskE ville komme med fuld knald de første 20 minutter, og da uret rundede 20:00, stod der 14-10 til hjemmeholdet.

Resten af halvlegen arbejder vi os ved hjælp af noget rigtig flot 7 mod 6 spil op på 18-17.

Rigtig mange mål, hvor af SønderjyskEs størstedel kom i 1 og 2.bølge kontra hvor holdet er bedst i rækken.

I pausen er stemningen god og vi har vist vi kan være med. Vi fortsætter i 7 mod 6 resten af kampen og spiller os til store chancer næsten hver gang, men Leonora Demaj er god for hjemmeholdet til at straffe med scoringer i tomt mål, både når vi scorer og brænder.

Holdene følges ad, og efter 52:45 er stillingen 29-28 efter føringer til begge hold. Her går der pause i scoringerne indtil der mangler 2 minutter. Her bryder Julie Frilund flot igennem og bliver nedlagt bagfra af SønderjyskE forsvaret. Klart straffe og 2 minutters udvisninger. Desværre oplevede vi de sidste 10 minutter et dommerpar som blev bange for at fløjte, da først hallen begyndte at larme. Så de nøjes med at dømme straffe. Her gør Louisa det til 29-29. Sønderjyske får ligeledes straffekast og gør det til 30-29. Angrebet efter bliver vi ramt af endnu en fejlkendelse, da Louisa bliver snydt for et kæmpe frikast da hun prøver at spille Julie på fløjen.

Vi spillede denne søndag, en fantastisk kamp og pressede SønderjyskE til det yderste, og må desværre sande at kendelserne fra dagens dommerpar blev afgørende for at vi ikke fik 1 eller 2 point.

Det mest positive var at vi fik fundet den rigtig højde i forsvaret, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at der ligger mange point og venter på os i de kommende 3 kampe inden jul.

Vi håber at alle vil komme og støtte os lørdag den 1/12 kl.14:00 i Dansk Kabel TV Arena, hvor bundproppen fra Oddense Håndbold kommer på besøg.

Målscorere for TMS Ringsted:
Emma Navne 8, Louisa Mittet 6, Louise Wendelbo 5, Julie Frilund 4, Trine Mortensen 3, Amanda Dahl, Katrine Thomsen og Julie Gottschalksen 1 hver.