fbpx

TMS damerne var på en svær opgave, da Skanderborg Håndbold kom på besøg i lørdags. Netop Skanderborg havde vundet over topholdene Hadsten og Horsens i de to foregående kampe.

Hele første halvleg er tæt med skiftende føringer, men det er gæsterne, der kommer bedst ud af halvlegen med scoring til 9-12. Vi har i pausen en følelse af at være godt med, men har brændt utroligt mange chancer på Skanderborgs dygtige målvogter.

I pausen snakker vi om, hvor vi skal afslutte fra de forskellige positioner og om de sidste ting vi kan rette forsvarsmæssigt, mens vi også vender, hvad vi skal gøre, hvis vi går i 7 mod 6 spil.

2. halvleg starter skidt, og ved 14-19 efter 40 minutter ligner det en afgjort kamp, og vi tager time-out og går i 7 mod 6.

Dette bliver vendepunktet for os, og med super flot spil og ingen fejl står den pludselig 21-21. Nu begynder Skanderborg også at anvende 7 mod 6, og nu vælter målene ind. Så med 28:19 på uret er stillingen 28-28. En 18 minutters periode er altså sluttet 14-9 til os. Vi går med et minut igen efter sejren, men laver desværre en teknisk fejl, og Skanderborg har muligheden, da de satser også i 7 mod 6 og får betaling, da de scorer til 28-29 med to sekunder igen. Sidste målscorer for Skanderborg blev ironisk nok Sofie Alnor, der har tilbragt næsten hele sit håndboldliv i TMS Ringsted. Vi ønsker selvfølgelig alt godt for Sofie og er glade på hendes vegne, men øv!

En super flot håndboldkamp, et flot comeback og en kulisse i Dansk Kabel TV Arena, der var toppen af 1. division værdi! Tak for det!!

Nu venter der to svære opgaver på udebane i SønderjyskE og på hjemmebane mod Horsens. Og indimellem der venter en opgave i pokalturneringen mod Ydun fra 2. division.

Målscorere for TMS Ringsted: Emma Navne 8, Charlotte Bisser 5, Amanda Dahl 4, Natascha Wollesen og Trine Mortensen 3 hver og Ida Kingo 1