Kirsten Petersen har taget en ekstra tørn på TMS Ringsted kontoret frem til årsskiftet, efter Per Eghøj valgte at stoppe medio august i år.
Vi har nu fundet afløseren, og valget er faldet på én i klubben kendt person, nemlig Anja Fog. Anja er 47 år, bosiddende i Sorø med sin familie, kontoruddannet og har tidligere arbejdet i militæret som chefsekretær. Hun kommer fra en stilling som uddannelseskoordinator i Region Sjælland, så det er altså en kvinde, som er vant til at have mange bolde i luften.
Anja kom i første omgang til klubben som spiller for ca. 20 år siden, da det stadig hed Ringsted, og cheftræneren hed Henrik Dudek. Siden har hun haft en relation til klubben, og i de seneste år har Anja fungeret som holdleder for U18 og 2. div. herre. I sidste sæson fik cheftræner Christian Dalmose tilknyttet hende 1. divisionsholdet som holdleder, samtidig med fik hun også lige have tid til at træne nogle børn i klubbens børneafdeling.
Det er altså en ny medarbejder på kontoret med et glødende håndboldhjerte, som starter på kontoret, men også en medarbejder med kompetencerne på plads til fremadrettet have styr på det administrative i samarbejde med Jacob Poulsen på kontoret, men ligeledes med en masse uvurderlige frivillige kræfter omkring hende, som får klubben til at fungere.
Anja har første arbejdsdag tirsdag den 2. januar, og hun vil selvfølgelig være til stede til vores første hjemmekamp lørdag den 20. januar, som i øvrigt er et dobbeltarrangement.
Velkommen til Anja ,og endnu en kæmpe tak til Kirsten for, at hun var klar til at springe ind.