Dagens kamp på udebane mod Fredericia HK var på forhånd en stor mundfuld, men det var en flok kampklare TMS Ringsted spillere, der gik på banen for at jagte semifinaledrømmen.
I kampens indledning følges holdene nogenlunde ad, men hele tiden er det dog med Fredericia en smule i teten og med et stærkt forsvar foran sig, er Sebastian Frandsen en svær størrelse at få kuglen forbi.
I TMS-enden bliver der dog også kæmpet for sagen og også her har målmand Tobias Lantz gode arbejdsbetingelser foran et stærkt TMS-forsvar
I løbet af halvlegen får Fredericia HK skabt sig et overtag og efter 23 minutter fører hjemmeholdet 11-6.
Men en timeout fra TMS Ringsted og lidt udskiftninger i bagkæden, hvor Andreas Cortes kommer ind og får med 2 hurtige scoringer reduceret til 13-11, inden Fredericia får øget til 14-11, inden Frederik Horn 5 sekunder før halvlegen får reduceret til 14-12
En relativ målfattig halvleg med 2 stærke defensive mandskaber og spændingen er intakt inden kampens sidste 30 minutter.
2 halvleg ligner i princippet ret meget de første 30 minutter, med Fredericia i føring halvlegen igennem.
Men vi nægter at overgive os og er igennem halvlegen bagud med nogle stykker og er tættest på ved 20-17 og igen ved 27-24.
Man sidder hele tiden med fornemmelsen af, at hvis vi lige får lidt medvind i begge ender, ja så er chancen for en overraskelse til stede.
Vi kæmper med alt hvad vi har igennem hele halvlegen og hele kampen generelt, men mangler lige de sidste marginaler for at kunne levere overraskelsen og holde drømmen om en semifinale i live.
Kampen ender med et nederlag på 29-25, men vi kan absolut holde hovedet højt og være stolte af indsatsen, hvor vi holder kampen i live indtil de absolut sidste minutter, hvor der bliver byttet lidt mål.
Med nederlaget har vi desværre udspillet vores rolle om en plads i semifinalen, men vi tager til Skjern på lørdag med en stor tro på, at vi kan slutte denne fantastiske sæson godt af og hive en sejr med hjem fra det vestjyske.
Målscorere: Tobias Nielsen 7, Andreas Cortes 5, Oliver Wosniak 4, Hakan Sahin 2, Nicolai Colunga 2, Mikkel Ebeling 1, Christoffer Dreyer 1, Frederik Horn 1, Joachim Møller 1, Victor Wolf 1
Redningsprocent: Tobias Lantz 23,3%, Andreas Haagen 40%