fbpx

På en kold og grå decemberdag drog vi af sted til Fyn for at møde oprykkerne fra Otterup. Vejret indbød ikke ligefrem til håndboldfest, men vi var fast besluttet på, at en svær opgave ventede os, og vi skulle have 2 point med hjem derfra.

Allerede under opvarmningen kunne man mærke nervøsiteten, hvor vi bare ikke var der 100 %. Kampen startede, og inden for de første 5 min. havde vi kastet bolden direkte i hænderne på dem eller lavet tekniske fejl 5 gange. Hvilket resulterede i et nemt og hurtigt kontramål til Otterup.

Otterup dækker en utrolig svær 4-2, som vi aldrig fik åbnet op. Men i bund og grund lignede det, at flere af de bærende spillere simpelthen ikke lignede nogle, der var klar til kamp og klar til at kæmpe for holdet for at få sejren i land.

Vi kommer hurtigt bagud, men får kæmpet os mere og mere ind i kampen som 1. halvleg skrider fremad, og går til pause bagud med 1 mål. På ingen måde et umuligt resultat at arbejde ud fra.

Men 2. halvleg blev en gentagelse af første. Vi starter elendigt i angrebet, giver dem bolden, og de løber ned og scorer. Vi er simpelthen ikke mentalt klar til kamp!

Vi får igen kæmpet os tilbage, men kommer aldrig helt nok med til at gøre kampen spændende.

Vi ender med at tabe 27-30 og må tage fra Fyn uden point. Vi er utrolig skuffede og forventer en klar reaktion allerede i pokalkampen mod Korsør, som spilles på tirsdag.

Tak til dem, der havde taget turen til den dejlige ø for at se håndbold, og vi ser nu fremad mod de sidste kampe inden julepausen, hvor vi lover at give alt, hvad vi har.

Stillingen undervejs: 3-1, 6-2, 9-3, 12-7, 15-14, 19-16, 24-20, 26-24, 29-25, 30-27.

Målscorere TMS Ringsted: Martin Vilstrup, Alexander Hansen og Mads Dudek 4, Mike Haack og Mads Dyhr 3, Jeppe Jonasson, Mathias Thomsen, Anders Møller og Nicklas Petersen 2, Jakob Jessen 1.

Næste gang vi spiller er lørdag d.19. december kl. 16.00 hjemme i Dansk Kabel TV Arena mod Odder.