En tæt pakket Skjern Bank Arena med 2700 tilskuere dannede rammen om aftenens sæsonstart i Herreligaen for TMS Ringsted.
Umiddelbart en svær udebane at starte sæsonen på, men drengene var klar fra starten og holdene fulgtes ad de første 12 minutter til 6-6.
En række udvisninger rammer TMS Ringsted igennem hele første halvleg som hjemmeholdet fra Skjern får udnyttet maksimalt til at bringe sig foran 15-9 efter 21 minutter af 1. halvleg.
En timeout fra Marc Uhd får ændret kampforløbet frem mod pausen, hvor stillingen er 17-15 til hjemmeholdet fra Skjern Håndbold.
Fra 2 halvlegs start er det hjemmeholdet som har momentum og får bragt sig foran med 25-19 efter 40 minutters spil.
Vi får dog efter endnu en timeout stabiliseret spillet lidt og får bragt os på 24-27 efter 47 minutter.
I bestræbelserne på at bringe os helt på omgangshøjde, står de dårlige beslutninger desværre lidt i kø og Skjern trækker fra mod kampens slutning og måltavlen viser 38-27 til hjemmeholdet efter 60 minutter.
Overordnet set var der en masse positive momenter at tage med fra kampen, hvor vi i store perioder af kampen, får tilspillet os store chancer og specielt 7 mod 6 spillet ser i lange perioder rigtigt fornuftig ud.
Selvom nederlaget bliver unødvendigt stort, så tager vi trods alt fra Skjern med en stor tro på, at vi kan levere en god indsats mod de danske mestre fra Aalborg Håndbold, når de kommer på besøg i Poul Christensen Arena på lørdag den 14/9 kl. 16:00
Målscorere:
Oliver Wosniak 9, Simon Ooms 4, Tobias Nielsen 3, Benjamin Hallgren 3, Mark Nikolaisen 2, Anders Agger 2, Dines Kjeldgaard 1, Axel Andersson 1, Tobias Tombak 1, Joachim Møller 1.
Andreas Haagen: 23,3%
Malte Eichhorst: 7,7%