Aftenens kamp på udebane mod Grindsted blev lige nøjagtig så svær som forventet.
En tæt pakket Lyng-Hallen dannede rammen om aftenens kamp og det var et Grindsted hold i teten i kampens indledning.
Langsomt fandt vi dog fodfæste i kampen og kunne, for første gang i kampen, bringe os foran med 8-9 efter 17 minutter.
Det så for alvor ud til at vi havde fået greb om kampen, da Victor Wolf fik bragt os foran 11-15 efter 24 minutters spil.
Men Grindsted fik bragt sig tilbage i kampen og holdene kunne gå til pause helt lige ved stillingen 16-16.
Vi kom stærkt ud til 2. halvleg og fik bragt os foran 19-22, men herefter fulgte en periode med brændte chancer og tvivlsomme beslutninger og ved stillingen 25-25 med 12 minutter tilbage var kampen helt lige.
Desværre tippede den over til hjemmeholdets fordel i de sidste minutter og selvom Axel Andersson fik reduceret til 30-29 med 1 minut tilbage, fik gæsterne bragt sig på 32-30 og kampen var afgjort.
Alt i alt var det en noget mere opløftende indsats end sidste uges nederlag i Ribe-Esbjerg og selvom vi står med fornemmelsen af at vi burde have haft noget med hjem fra Grindsted, så må vi også anerkende at vi endnu ikke er helt på det niveau vi gerne vil være.
Viljen fejlede i hvert fald ikke noget, men vi manglede det afgørende overskud i de afgørende momenter i kampen.
Vi håber at få de sidste skadede spillere klar til næste kamp på hjemmebane mod Fredericia og arbejder videre i træningshallen.
Aftenens kamp gav desuden ligadebut til Mikkel Helqvist fra vores U19 hold, ligesom Andreas Tesgaard fra U19 holdet også var med, dog uden at komme i aktion.
Målscorere: Christoffer Dreyer 11, Tobias Nielsen 5, Benjamin Hallgren 4, Anders Agger 3, Mark Nikolaisen 2, Axel Andersson 1, Victor Wolf 1, Simon Ooms 1, Joachim Møller 1.
Andreas Haagen 24%
Malte Eichhorst 25%