Køge Håndbold – TMS Ringsted 17-31 (6-13)
Der stod lokalopgør på menuen søndag aften i Ravnsborghallen mod ny oprykkerne fra Køge. Vi havde forberedt os rigtig godt og planen lykkedes, så vi tog for os af alle retterne. I en Ravnsborghal hvor mange havde taget plads, kunne de se at vi kom susende fra start og da der var spillet 21 min af 1.halvleg førte vi 10-2. Mange ting fungerede for os, vi dækkede solidt op og spillede med stor omtanke i angrebet. Da det åbenbart blev for stor en føring, blev vi ramt af nogle ret hårde udvisninger (synes vi selv), det resulterede i at Køge kom lidt bedre i gang og fik reducerede. Vi fik dog trukket fra igen inden pause og gik til halvleg med en føring på 13-6. 2.halvleg var vi i fuld kontrol og det handlede om at holde koncentrationen. Det må man sige vi gjorde, hvilket kendetegner vores hold pt. Vi spiller med stor koncentration og omtanke, dækker rigtig godt op og arbejder stenhårdt for hinanden. Når man så levere på denne måde, vinder man ikke kun med et par stykker, men 31-17 som slutresultatet lød på.
Næste gang vi spiller venter der os en svær udekamp i Randers. Her har vi en revanche til gode fra sidste år, hvor Randers gjorde det rigtig svært for os og vandt fortjent. Hvis vi skal have noget med hjem fra Randers, skal vi bevare begge fødder på jorden, holde fast i vores gode takter og arbejde sten hårdt for hinanden.
Fedt at se så stor en opbakning, tak for støtten i Ravnsborghallen.
Stillingen undervejs. 2-10, 5-11, 6-13, 6-16, 11-24, 15-27, 17-31.
Målscore i kampen for TMS. Martin Vilstrup 7, Alexander Hansen 5, Sebastian Thor 4, Jeppe Jonasson, Nicklas Petersen, Mike Haack 3, Jakob Jessen, Mads Dyhr 2, Lasse Sinding, Mathias Thomsen 1.
Næste kamp er søndag d.4/10 ude mod Randers.