Det var et skræmmende niveau GOG startede med i den propfyldte Dansk Kabel TV Arena. De afslørede, at de mener det alvorligt i kampen om mesterskabet. I målet leverede Bergerud på et højt internationalt niveau, Pytlick og Gidsel kom med en ekstrem fart, og Olsen orkestrerede angrebsspillet med stor rutine.
Det var op ad bakke i første halvleg, hvor især det norske plankeværk gjorde, at vi havde svært ved at følge med. I anden halvleg så vi det, som har været kendetegnet i træningskampene: Utrolig høj fart i angrebsspillet, et fysisk forsvar der virkelig tog fat, og en genopstået Bols, som lukkede af med den ene store redning efter den anden. Pludselig lurede sensationen, i et vanvittig comeback, hvor især Nikolajsen, Risom og Agger var flyvende.
Det blev til et godkendt nederlag på 28-32, en fortjent sejr til GOG. Tak til alle de mange tilskuere der var mødt frem for at støtte holdet.
Vi håber at se alle igen, til næste hjemmekamp mod Skjern den 4/9 kl. 15.00