fbpx

Lørdagens kamp mod Randers var ellers alletiders mulighed for at hente to points med til Ringsted.

Desværre havde Randers Jesse van der Polder mellem stængerne og det blev afgørende.

TMS Ringsted spillede sig frem til mange gode chancer og efterhånden som forsvaret blev indstillet rigtigt, fik Frederikke også muligheden for at tage fra – men når holdet ikke selv formår at putte boldene i modstandernes mål, så er det svært at vinde håndboldkampe.

Der er kun en vej frem – træning og dermed muligheden for at dygtiggøre sig. Processer og udvikling tager tid, og vi må sande, at vi stadig har et stykke vej til det ønskede niveau.

Næste kamp mod Roskilde spilles lørdag i Ringsted, og holdet vil gøre alt for at rejse sig.