fbpx

I den seneste sæson tabte vi med et mål på udebane og vandt med et mål på hjemmebane. En hjemmekamp, der faktisk også kostede cheftræner Tomas Laursen sin akillessene, da han sprang op i en jubelscene.

SønderjyskE er siden dengang kun blevet bedre og har blandt andre hentet Caroline Rasmussen i vores andedam. Det er et meget komplet hold, som har flere spillere på alle pladser, plus to gode keepere.
Så ingen tvivl om, at vi skal ramme vores topniveau for at være med, men så tror vi også på, at vi kan. Der er kun 7 spillere på banen for hvert hold ad gangen, og vi har flere spillere til rådighed end i Skanderborg. Siw Matras, som er startet godt, er hjemme fra landsholdstjeneste. Mens vi håber, at Amanda Dahl, Sofie Lang og Liza Olsen kan blive deres skader kvit.

En ting er dog sikkert: Hjemmebanen skal blive afgørende. Så vi har rigtig meget brug for, at I kigger forbi hallen på lørdag kl.14.00! Mod Bjerringbro var antallet super flot, så vi håber på det samme.

Vi glæder os til at bide skeer med det bedste hold i rækken!

Dennis Jensen
Assistenttræner