Frida Svingholm Nørgaard Pedersen:
Vi er glade for, at Frida har ønsket at forsætte i den grønne trøje. Sikke en udvikling vi har set i år, både til træning og i kamp. Hun vil helt sikkert kunne løfte os til træning med sin dedikeret tilgang til håndbolden. Hun passer godt ind i vores strategi i at have spillere, der brænder for at træne, samt ikke er bange for at få blod på knæene i svære kampe. Der skal fortsat lægges lag på Fridas forsvar, samt formå at give hende mere ansvar på holdet. Vi har store forventninger til, at Frida kan løfte os højre op i toppen af tabellen.
Frida udtaler:
Ringsted er en klub med store ambitioner og et ønske om at optimere, og det passer mig rigtig godt. Det er også en af grundene til, at jeg gerne vil blive i klubben. Og med den trup vi har næste sæson, er jeg helt overbevist om, at vi nok skal blande os i den sjove ende.
Samtidig giver det mig også en tryghed, at jeg kender både trænerne og de piger, jeg spiller med rigtig godt. Det giver en ro at kunne fokusere mere på spillet og de små detaljer.
Frederikke Eibye Jørgensen
Vi er glade for, at Frederikke har sagt ja til at tage en tørn mere i den grønne trøje. Hun har i år været igennem en stor udvikling, hvor hun har fået mere spilletid på 1 division . Vi ser en stor fremtid i Frede, som hun i daglig tale bliver kaldt og vi har også store forventninger til hende i den kommende sæson .
Frederikke udtaler:
Jeg er meget glad for at være en del af holdet. Alle pigerne er søde, og det gør at det er fedt at komme til træning. Min tid indtil videre i TMS har været virkelig god, og jeg har formået at udvikle mit spil, specielt, når jeg har været med oppe på 1. division. Rammerne omkring holdet er gode, og der er meget fokus på, at det fungerer både på og udenfor banen, hvilket er en kæmpe styrke. Derfor ser jeg frem til endnu en sæson hos TMS.