fbpx


Så er vi klar med præsentation af vores nye trænerteam til kommende sæson.
To nye ansigter  – en ny assistenttræner og ny målmandstræner.


Tomas Laursen fortsætter som chef

Tomas Laursen fortsætter i rollen som cheftræner. Tomas skal i gang med den 3. sæson her i tredje omgang. Hvor mange sæsoner Tomas har haft i TMS Ringsted, har vi ikke tal på, men det er mange.

Vi er rigtig glade for, at Tomas ser sig selv i TMS Ringsted. Tomas er en fantastisk dedikeret træner, som gør meget ud af detaljen. Tomas bruger rigtig meget tid på planlægning og optimering af den daglige træning og  optimering i pigernes forberedelse til kamp.

Mange af Tomas’s vågne timer, står i håndboldens tegn og vi kan mærke i TMS Ringsted, at Tomas brænder for at stå i spidsen for TMS pigerne og hele tiden udvikle.

Tomas er trænertypen, der lægger stor vægt på at bruge pigernes specifikke evner og kompetencer og arbejde ud fra det.

I TMS Ringsted har det været meget vigtigt, at kunne fastholde Tomas som chef for pigerne og fortsat kunne gøre brug af han enorme engagement og erfaring og vi er meget imponeret over, det store stykke arbejde han også gør i kulissen, for at styrke og gøre vores dameafdeling, et godt sted at være.

Tomas sætter lidt ord på, hvorfor det er TMS Ringsted, han brænder for:

“ Jeg glæder mig til en ny sæson. Der er til den kommende sæson, stor udskiftning i truppen men også i ledergruppen. Jeg er enorm taknemmelig for de to år, jeg har haft med Claus, Lars og Clara, men er også klar på en ny konstellation, hvor jeg får selskab af Dan og Christina. Et setup jeg har store forventninger til.

Dan med han analytiske evner og taktiske forståelse og Christina med hendes totale nørderi og analyse af skytter og hendes store erfaring som målmand.

Derfor er jeg super positiv på den nye sæson. Vi har i år prøvet, at sammensætte en bredere trup, som betyder at vores trænings identitet og øget trænings mængde gør, at vi kan være med i toppen af 1 div.”


Dan Hansen bliver ny assistenttræner

Dan bliver det nye ansigt på bænken, en rolle som han har stor erfaring i.

Dan kom til klubben sidste år som sportschef. En rolle, som vi har været super tilfredse med i TMS Ringsted, men under det seneste år, har vi i ledelsen kunne mærke, at det også er arbejdet på halgulvet, der har Dan’s interesse.

Dan har senest trænet senior damer i Roskilde og har en lang trænerkarriere bag sig, så at lave aftale med Dan om trænergerningen, var ikke så svær. Det sværeste var nok, at Dan skulle finde tiden til, at kunne være i hallen 3-4 gange om ugen samt afse tid til kampe og den øgede rejse og forberedelsestid. Han fik dog, til vores store glæde, grønt lys hjemmefra af den bedre halvdel Rikke og vi fik en aftale i hus.

Den sportslige ledelse Winni Wollesen udtaler:

“Dan har, ligesom Tomas, en enorm energi og jeg har under vores mange møder og samtaler, blot kunnet glæde mig over, hvor dejligt det er, at vi netop har landet disse to sammen i TMS Ringsted.

På træningsbanen, kender jeg Dan fra sidst han var dametræner i klubben, og ved, der bliver “gået til den” under hans ledelse.”

Dan Hansen udtaler om den nye rolle:

”Jeg har valgt at takke ja til jobbet som assistenttræner, da jeg ser Tomas’ og mine kompetencer, som et rigtig stærkt match.

Med støtte fra min kone Rikke i, at det kunne lade sig gøre, var jeg ikke i tvivl om, mit ja . Jeg har også savnet duften af harpiks og det var derfor naturligt at tage jobbet.

Tomas og jeg har forskellige kompetencer og vi vil sammen kunne flytte pigerne det næste step og arbejde videre på det flotte stykke arbejde, Tomas og Claus har lavet de seneste to år.

Med det spændende hold, som vi har sammensat og med de forskelligheder vi har fundet, må vi gerne drømme om at være med i toppen af 1 div næste år.”

Tidligere klubber:

Herre: FIF u19 – TSV Otmar Schweiz – TMS Ringsted – Køge  og Næstved.

Damer: TMS Ringsted – Roskilde – Ajax u17 og  Ajax sportschef.


En gammel kending bliver ny målmandstræner

Christina Gregersen – Chris – har sagt ja til at tage sig af vores målmænd i kommende sæson.

Chris er med hendes enorme erfaring, den helt rette til dette job.

I TMS Ringsted, er vi rigtig glade for, at vi i næste sæson, kan gøre brug af Chris’ evner – både på træningsbanen, ikke mindst i forberedelse til kamp, men også i den videre udvikling af vores målmænd. 

Målmandsposten er essentiel og det er derfor af stor betydning, at have de helt rigtige kompetencer, til at afdække dette område. I Chris får vi en meget dedikeret og det vi kalder en ”nørd” – ment positivt – til at være med til at udvikle vores målmandstrup til next level.

Chris udtaler om hendes nye rolle:

”Keepere indtager en central rolle i håndbold. De er specialister, og deres kompetencer adskiller sig på afgørende punkter fra de øvrige spillers. Det er derfor af afgørende betydning for keeperne og for holdet, at der kontinuerligt sættes fokus på deres udvikling.

Jeg er derfor rigtig glad for, at jeg i den kommende sæson, er blevet målmandstræner for vores talentfulde keepere. Jeg synes, at det er meget spændende og givende at arbejde med udvikling af keepere. Det er derfor også mit håb, at jeg med at jeg med min erfaring og mine kompetencer kan bidrage til at fastholde keeperens nuværende niveau.

Oven i dette vil jeg også gerne lægge yderligere lag på samt forfine deres kompetencer på de områder, hvor de har deres forcer. Med de kompetencer, vi har og kan udvikle hos både keeperne og de øvrige spillere, er det min forventning, at vi også i den kommende sæson vil befinde os i toppen af 1. division.”