En fantastisk nyhed op til weekenden. TMS Ringsted tilknytter Overlæge og Ortopæd Jesper Høeg Vinther, som en meget erfaren ekstra ressource til et i forvejen stærkt sundhedsteam.
Direktør Ian Marko Fog udtaler:
“Jeg fik kontakt med Jesper via LinkedIn. Han har et imponerende CV, været tilknyttet DBU i over 17 år, og blandt andet været et par sæsoner i Sønderjyske fodbold. Fungeret som overlæge, er ortopæd med speciale indenfor idrætssektoren. Skader er en stor del af idrætten, vi vil især bruge ham, til sammen med sundhedsstaben at få stillet nogle hurtige diagnoser, så vi rammer den rigtige behandling fra start. Samtidig er Jesper tilknyttet Aleris i Ringsted, som vi i forvejen har et stærkt samarbejde med. Det unikke ved aftalen er, han både kommer til at fungere for Damer og Herrer, og viser endnu en gang et stærkt samarbejde internt i klubben. Vi er beæret og rigtig stolte over Jesper vil være med til at løfte vores klub. En stærk sundhedssektor er altafgørende for de ambitioner vi har.”
På billedet Winnie Wollesen, Jesper Høeg Vinter samt Ian Marko Fog.