fbpx

TMS Ringsted vil gerne have talentfulde, unge spillere, og sådan en har vi den grad fundet til at træde ind i vores i forvejen talentfulde bagkæde hos damerne i 1. division.

Emma Navne

Emma Ejrup Navne skifter næste sæson ligaklubben Nykøbing Falster ud med TMS Ringsted, hvor vi er super glade for denne aftale. Emma har i løbet af sæsonen været forbi nogle gange, og hun viste med det samme det store potentiale, der er på trods af at sygesikringskortet kun siger årgang 97. Emma er hovedsageligt playmaker, men vi tror på, at hun også kan løse andre ting i bagkæden samt bidrage på forsvarsdelen på holdet.

Hun har i år været en fast del af ligatruppen hos Nykøbing Falster samt spillet en masse kampe for 2. holdet i 2. division. Det er en spiller, som gerne vil træne og blive bedre, og derfor passer hun i profil perfekt ind i ét af de bedste træningsmiljøer i 1. division.

Aftalen med Emma Navne løber for en enkelt sæson til sommeren 2018, men vi håber, at det kan blive et længere lykkeligt forhold, hvor Emma kan gøre sig klar til at tage skridtet videre op af rangstigen.