Pressemeddelelse
TMS Ringsted ønsker fortsat at udvikle klubben i den rigtige retning for både elite, ungdom og bredde, og derfor stemte man ved generalforsamlingen mandag den 12. september et sæt nye vedtægter ind. Disse skal gøre TMS Ringsted mere fokuseret. Klubben deler nuværende bestyrelse i et Eliteudvalg (Hold 1, 2 og U18 Herrer og Damer) og et Ungdoms- og Breddeudvalg (resten af klubben). På denne måde får klubben de rigtige kompetencer i udvalgene og mere fokus på, hvad der sker i hhv. elite, ungdom og bredde samt langt mere ansvar placeret de rigtige steder. Det hele samles af en bestyrelse bestående af tre personer (Formand Elite, Økonomi Elite og Formand Ungdom).
For elitens vedkommende betyder det, at eliteudvalget primært skal koncentrere sig om klubbens to 1. divisionshold for hhv. damer og herrer samt kommende 1. holdsspillere på hold 2 og U18. Dette gør samtidig, at arbejdsområdet kommer til at ligne de Liga hold og hold i toppen af 1. division, som er selskabsdannelser med professionelle bestyrelser.
Ligeledes vil ungdoms- og breddeudvalget skulle koncentrere sig om et mindre område, hvor der skabes langt mere fokus på dette, og de rette kompetencer vælges ind.
TMS Ringsteds bestyrelse præsenterede et regnskab for 2015-2016 med en omsætning på kr. 6,4 millioner og et overskud på kr. 108.000, hvilket må betragtes som absolut tilfredsstillende.
Bestyrelsen og de to udvalg ser efter mandagens generalforsamling ud som følger:
Bestyrelse
Formand (elite): Henrik Dudek
Økonomiansvarlig (elite): Winni Wollesen
Formand (ungdom og bredde): Ole Andersen
Eliteudvalg
Formand: Henrik Dudek
Økonomiansvarlig: Winni Wollesen
Sponsoransvarlig: Lars Nila
Ansvarlig for forretningsudvikling: Niels Moestrup
Eventansvarlig: Michael Nielsen
Sportslig ansvarlig – Herrer: Michael Christensen
Sportslig ansvarlig – Damer: Jørgen Pedersen
På billedet Eliteudvalget, fra venstre: Jørgen Pedersen, Niels Moestrup, Henrik Dudek, Winni Wollesen, Michael Nielsen, Michael Christensen og Lars Nila
Ungdoms- og Breddeudvalg
Formand: Ole Andersen
Økonomi- og Sponsoransvarlig: Jan Skaaning
Sportslig ansvarlig: Jørgen Alnor
Bredde ansvarlig: Søren Helmersen
Ungdoms ansvarlig: Katrine Larsen
Børneansvarlig: Anja Wollesen
Sekretær: Mette Tesgaard
På billedet Ungdoms- og Breddeudvalget, fra venstre: Søren Helmersen, Jan Skaaning, Ole Andersen, Katrine Larsen og Jørgen Alnor (fraværende: Anja Wollesen og Mette Tesgaard)