fbpx

Søndag eftermiddag skulle det nye kvindehold i TMS for første gang i aktion. Spillerne har ikke spillet en eneste træningskamp, så der var tale om en total debut.

Første halvleg startede nervøst og holdet var måske en anelse benovede over sidste sæsons slutspilshold fra SønderjyskE – som tydeligvis var kommet fra Aabenraa for at sætte pokalskabet tydeligt på plads.

Men de grønblusede formåede alligevel at spille sig til relativt fornuftige chancer. Desværre manglede skarpheden foran sønderjydernes mål i mange situationer – og det blev straffet med en effektiv kontrafase. Det blev der ændret markant på i anden halvleg, hvor TMS-omsætningen fra chance til mål steg markant og alle spillerne viste sig frem fra den absolut bedste side.