fbpx

Sofie Andersen er ikke ny i truppen, men blev sidste år ramt af en knæskade, som har holdt hende ude i stort set hele den afsluttede sæson.

Sofie er blevet opereret i knæet og det har i det sidste halve år, stået på genoptræning. Sofie har været meget ihærdig og er meget seriøs med træning af knæet.

Sofie er en rigtig TMS pige og hun betyder meget for vores trup og vi er derfor super glade for, at Sofie har givet håndslag på, at hun vender tilbage til banen, når knæet tillader.

Vi ser derfor frem til dagen, hvor vi igen kan se Sofie i aktion og så krydser vi alt for, at det er slut med flere skader til Sofie.

Sofie udtaler:

Jeg glæder mig til at fortsætte endnu en sæson i TMS, da jeg synes klubben tilbyder et rigtig godt set-up, sammenholdet og det sociale på holdet er rigtig godt og det sætter jeg stor pris på at være en del af.

 

Rebekka Kurland er ny i truppen og er kommet til TMS Ringsted fra HØJ håndbold i 2.division.

Rebekka har trænet med igennem en længere periode, først for at prøve sig selv af og dernæst for at finde ud af, om hun kunne passe ind på vores hold i TMS.

Rebekka spiller primært højre back og er rigtig godt skydende.

Der er selvfølgelig altid et spring fra 2. division, men med stor vilje og en seriøs træning, er vi i TMS sikre på, at Rebekka vil falde ind på holdet. Det kræver hårdt arbejde, men det ved vi også Rebekka kan og vil yde.

Rebekka siger om skiftet:

“Jeg har senest spiller for HØJ i 2. Division, men desværre har der ikke været megen spilletid grundet nedlukningen af 2. Division. Da jeg fik muligheden for at komme til TMS, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at sige ja. Jeg er sikker på at sæsonen bliver lærerig og at TMS er det rette sted for mig, til at tage skridtet op på et højere niveau som håndboldspiller”

Rebekka har tidligere spillet i HØJ, Køge, FIF og Roskilde