Lørdag den 10. december spiller damerne sidste hjemmekamp inden jul. Den kamp og udekampen mod DHG Odense weekenden efter afgør, om det har været en fin halvsæson eller en super god halvsæson. Vi er indtil videre ubesejret på hjemmebanen og har kun smidt et enkelt point i hulen. Denne statistik skal vi udvide med en sejr over Lyngby HK, men det bliver ikke nemt. Lyngby har fået Nicole Leonhardt hjem fra Tyskland og har fået et par af de nye folk i gang i de seneste kampe. Senest slog holdet VSH sikkert. Vi er derimod småramt af skader, dog ser det bedre ud end det gjorde i Ajax, hvor vi manglede 3 bagspillere.
Så det bliver helt sikkert en hård kamp for de 2 point, og vi får brug for al den opbakning, vi kan få fra jer! Der er lørdag tale om et dobbeltarrangement, da herrerne efter vores kamp tager mod Lemvig-Thyborøn.
Der fløjtes i gang kl.14.00 i Dansk Kabel TV Arena, så brug en lørdag i hallen. Det er ikke vejr til andet alligevel.
Dennis Jensen
Assisterende træner