fbpx

Sejre ude over Fredericia og hjemme over SønderjyskE! To fantastiske præstationer og to sejre, der gav billetten ind til spillet i toppen. Vi er nu to point fra 3. pladsen og tre point fra 2. pladsen i rækken, så de sidste 9 kampe bliver rigtig sjove!

Vores opgave nu bliver at vinde så mange kampe som muligt, så vi kan få de sjove topkampe hjemme mod Roskilde og Ajax i den sidste fase af sæsonen. Dette skal starte på lørdag, når vi drager til Aalborg for at møde et af rækkens mest svingende hold, nemlig EH Aalborg. Holdet har rækkens klare topscorer i Kristina Bille på højre fløj og højre back, så det er klart en spiller, vi skal holde så meget væk fra afslutninger som muligt.

Vi kommer med et kæmpe boost fra de to seneste sejre og tror på, at vi kan få point med fra den svære udekamp i Aalborg.

Husk man kan følge kampen live på app’en ”Tophåndbold”. Så hep på pigerne hjemme fra stuen!

Næste hjemmekamp er mod Vendsyssel Håndbold lørdag d. 11. februar kl.14.00.

Dennis Jensen
Assisterende træner