fbpx

Sofie Lang kom ind sent i opstarten, da holdet kun stod med to fløje. Ind kom Charlotte Bisser til jul på højre fløj, og derfor stod vi pludselig med tre venstre fløje. Denne kamp har Sofie Lang taget op, og specielt de sidste kampe i sæsonen har fløjspilleren vist sit værd. Sofie har den store fordel, at hun er en moderne fløjspiller, der også kan dække back og fremme i forsvaret.

Nu har Sofie Lang valgt at forlænge sin aftale i TMS Ringsted, og danner derfor par med Trine Mortensen i kommende sæson.

Vi glæder os til at have ”Lang” med i hele opstarten, i modsætning til denne sæson, og vi tror på, at hun kan sætte et endnu større præg i den kommende sæson.

Kontrakten løber for en enkelt sæson, og altså til sommeren 2018.