fbpx

For nogle uger siden kunne vi fortælle, at målvogter Kamilla Davidsen forlængede sin aftale med TMS, og nu kan vi fortælle at hele duoen fortsætter det succesfulde samarbejde.

Sofie Juhl, der senest lukkede ”buret” i hjemmekampen mod Roskilde Håndbold, har nemlig også valgt at forlænge sin aftale med TMS Ringsted frem til sommeren 2018.

Vi er super glade for at kunne beholde begge målmænd, da de er to forskellige typer, og på trods af det arbejder super godt sammen.

Sofie er kun andenårssenior, men har allerede meget rutine fra en tid i Randers og to år i 1. division hos hhv. Hadsten Sports Klub og TMS.

Vi glæder os til at følge Sofies udvikling, hvor vi tror på, at hun kan blive en profil i 1. division.