Højrefløjen Nicklas Selvig forlænger sin aftale til 30. juni 2018.
Christian Dalmose udtaler om forlængelse:
– Efter Selvig har sagt ja til at blive i TMS Ringsted, må vi sige, at vi er stærkt besat på højre fløj. Selvig har siden sin ankomst virkelig taget kampen op til træning og kamp. Selvigs energi og fight er der mange, der kan lære af. Det gode ved Selvig er, at han også spiller en god højre back og er super kontraspiller med et godt overblik for spillet.
Nicklas Selvig selv er også glad for den nye kontrakt:
– Jeg er glad for TMS Ringsted, hvor jeg for alvor er kommet op i tempo og fundet ud af, at jeg kan være med. Derfor var det naturligt at forlænge et år mere og se, hvor langt talent og hårdt arbejde kan føre. Uden for håndbolden banen er jeg også glad for, at TMS Ringsted har hjulpet med job hos Midtsjællands Byggeservice.