fbpx

Natascha Wollesen har med en lille afstikker som undtagelse brugt hele sit håndboldliv i TMS Ringsted. Som U18 spiller blev hun hevet op på damesenior, og der har hun været siden. Så selvom sygesikringsbeviset siger 1996, er det en yderst rutineret 1. divisionsspiller, der nu har forlænget sin aftale med TMS Ringsted. 

Den nye aftale er for yderligere en sæson og gælder derfor til sommeren 2019. 

Natascha har i denne sæson lagt flere lag på sit spil, og er blevet væsentligt farligere selv, hvilket kommer til udtryk ved, at hun allerede har lavet 30 mål i de første 12 kampe, hvor hun lavede 29 i 22 kampe i sidste sæson. 

Samtidig bliver sammenspillet med vores stregspillere bedre og bedre. Så vi glæder os voldsomt meget til at følge Nataschas udvikling i den grønne trøje.