fbpx

Vi er glade for at kunne tilføre den 30 årige målvogter Nadia Chahade til vores trup her midt i sæsonen. Nadia kommer til os fra HØJ Elite, hvor hun var i gang med sin 4. sæson.

Hun har tidligere spillet for både Amager SK, Viborg HK, Virum, Roskilde Håndbold og Ajax København.

Vi glæder os til at se hende i den grønne trøje og ser frem til at byde hende velkommen i Poul Christensen Arena

Dan Hansen udtaler:

”Da vi fik den dårlige nyhed om, at Josefine var ude med skade for en længere periode. Har vi nu afsøgt Sjælland, hvor der kunne være en erstatning. Vi var så heldige, at Nadia havde lyst til at drage mod Ringsted fra Høj Håndbold. Vi får en målmand med mange års erfaring fra både liga i Ajax håndbold og fra HØJs 2. div., hvor Nadia var en stor del i deres oprykning. Hun er en spiller, der er enormt dedikeret til sin sport, og er enormt velforberedt samt en stor træningsivrig. Vi glæder os meget til, at Sofie og Nadia skal supplere hinanden til resten af sæsonen.”

Nadia Chahade udtaler:

“Efter 3,5 år i HØJ havde jeg besluttet mig for at tage en pause fra elite håndbold. Dog gik der ikke lang tid før, jeg blev overtalt til at udskyde den pause, og efter en god snak med Dan Hansen, fik vi en aftale på plads. TMS har en stærk og talentfuld trup, som måske er kommet skævt fra start i denne sæson, men der ligger masser af muligheder i holdet. Jeg håber jeg kan bidrage i form af erfaring og rutine, og så støtte op om Sofie i fraværet af Josephine resten af denne sæson. “