fbpx

Lørdag den 4. november blev en speciel dag i Dansk Kabel TV Arena, hvor damerne tog imod lokalrivalerne fra Roskilde Håndbold. Kampen startede lige så tæt og intenst som forventet, og da Roskilde tager time-out efter 15 minutter er stillingen 5-5. Holdene følges også ad indtil pausen, og Nanna Stormly fra Roskilde scorer halvlegens sidste mål til 11-12.

Vi er egentlig godt tilfredse i halvlegen og snakker om småting, som vi gerne vil rette. Disse ting giver pote, og vi ligger os i front fra starten af 2. halvleg. Denne føring holder med enkelte uafgjorte resultater hele vejen hjem, og jublen kan bryde løs, da hornet lyder, og vi har vundet 24-20. En super fed kamp, hvor der er fuld knald på duellerne, og dommerne tillader det, de skal.

Tak for en super fed opbakning fra tilskuerpladserne, det betyder lige de sidste procent på banen!

Målscorere for TMS Ringsted: Emma Navne 5, Amanda Dahl 4, Liza Olsen, Natascha Wollesen og Charlotte Bisser 3, Trine Mortensen, Cecilie Dalmose og Louise Wendelbo 2.