fbpx

Laura har forlænget samarbejdet med TMS Ringsted for endnu en sæson.

Det er vigtigt for TMS Ringsted at bevare kontinuiteten på 1. divisions holdet og derfor er vi rigtig glade for at Laura tager endnu en sæson. Laura har efterhånden været en fast del af dametruppen de seneste 5 sæsoner.

I Laura har vi en spiller, som altid træner og spiller med stort engagement og som kæmper for holdet.

Laura er også en pige, som skaber højt humør i truppen og som går meget op i, at alle har det godt i truppen.

Laura er en spiller, som besidder en utrolig springstyrke med hurtige fødder og et rigtig godt skud. En anden af Lauras forcer er hendes forsvarspil, hvor hun altid er garant for de gode tacklinger.

Laura er desværre ramt af en skade, som holder hende ude de næste måneder, men vi ved, at hun vil være seriøs med hendes genoptræning og være i fuld sving igen i den kommende sæson.   

Til forlængelser siger Laura

 ”Jeg har valgt at forlænge med TMS, da klubben opfylder mit ønske om at spille i en ambitiøs klub, som ligger i toppen af 1. division. Klubbens setup skaber gode rammer for, at jeg kan udvikle mig endnu mere som håndboldspiller. Det hele er i denne sæson, gået op i en højere enhed med en dygtig ledergruppe og så er der ingen tvivl om, at jeg har nogle holdkammerater i en klasse for sig, som altid sørger for at det er fedt at være til træning og kamp.”