Klubbens Historie
Den 15. december 1997 blev der mellem Vetterslev-Høm G.F. Håndbold og Ringsted I.F. håndboldafdeling indgået en samarbejdsaftale vedrørende holdfællesskab for damer og herrer.
Formålet med holdfællesskabet var at skabe fornyet interesse for dame- og herrehåndbold i Ringsted Kommune, hos såvel publikum som sponsorer. Det var endvidere et formål, på sigt, at opnå status som 1. divisionsklub.
Aftalen viste sig hurtigt at være en succes, idet damerne i sæsonen 1998/1999 rykkede i 1. division og herrerne i sæsonen 1999/2000 i 1. division. Begge hold har i 1. division, placeret sig i den absolutte top.
I konsekvens af succesen blev holdfællesskabet fra 1. september 2000 etableret som selvstændig klub, hvor seniorafdelingerne, i henholdsvis Vetterslev-Høm G.F. Håndbold og Ringsted I.F. håndboldafdeling blev samlet.
Den 27. juni 2002 blev der foretaget yderligere en ændring, idet ungdoms-afdelingerne i RIF håndbold og seniorafdelingen blev slået sammen og i øvrigt således, at der fortsat vil være mulighed for at indgå samarbejdsaftaler med VHG. Ændringen medførte en ændring af bestyrelsen, der herefter blev udvidet til 7 medlemmer.
Året 2002 blev samtidig det år, hvor der blev etableret et kraftcenter for udviklingen af talentmassen i ungdomsrækkerne i regionen.
Kronen på værket blev herrenes oprykning til Ligaen, efter at de havde været ubesejret i sæsonen 2002/2003.
TMS Ringsted A/S
1. juli 2019 blev TMS Ringsted A/S etableret. Herre 1, Herre 2 og U19 blev taget ud af foreningen i en selvstændig enhed for derigennem at fokusere endnu mere på elite Herre håndbolden på Midtsjælland. Herre 2 og U19 for fortsat at udvikle og fastholde egne talenter på Midtsjælland.
Efter tre nedrykninger på 10 sæsoner for Herre 1 var ledelsen tvunget til at kigge på andre måder at drive og udvikle håndbolden på Midtsjælland. Konklusionen blev et selvstændigt selskab med en bred ejerkreds med endnu mere fokus på udvikling af økonomien, hvilket er en betydelig faktor i professionel sport – dette gælder ligeledes for håndbold.
Selskabet lagde ud med 12 investorer (i dag 13) samt foreningen som den største ejer. Ingen kan med deres investering få en bestemmende indflydelse på mere en 25%, dette for at få en samlet enhed til at drive håndbolden frem. Der er i vedtægterne lagt op til, at der kan indtræde flere investorer i den samlede ejerkreds.
Det sportslige mål er, at få Midtsjællands håndbold frem, på den korte bane at rykke op i Håndboldligaen, derefter blive en fast bestanddel af Håndboldligaen og hvis økonomien tillader det, at komme op i den sjove ende.
Herre 2 og U19 i godt samarbejde med IKA Ringsted, at fortsætte udviklingen med at tiltrække og fastholde unge håndboldtalenter på Midtsjælland, og dem som har talentet og indstillingen muligheden for at være med på øverste niveau.
At skille Herresiden ud i et selvstændigt selskab betyder ikke, at der ikke satses på Dame håndbolden og Ungdoms afdelingen, tværtimod. Ved at skille tingene ad, får vi muligheden for at satse endnu mere på både Dame håndbold og ungdomshåndbold. Derudover lægger der en samarbejdsaftale imellem foreningen og selskabet, der bl.a. giver foreningen en bonus, hvis de udvikler Herre håndbolds spillere, som selskabet senere skriver kontrakter med.
Derudover er foreningen også beskyttet imod en evt. uforsvarlig økonomisk ledelse, der mod forventning f.eks. skulle drive selskabet konkurs. Sker dette ville hele foreningen gå konkurs, ved en selskabsdannelse afleveres licensen blot retur, og holdet bliver rykket to rækker ned.
Sagt på en anden måde: Der er to vindere i opdelingen FORENINGEN og SELSKABET.